Motiveres du af at arbejde med mennesker og skabe dit eget center, der altid står knivskarpt og samtidig byder på en varm og imødekommende atmosfære?
Vi søger en ildsjæl med masser af energi, som elsker at arbejde med mennesker. Du er ikke bange for at gå forrest og er en naturlig leder for dit team. Du formår samtidigt at holde mange bolde i luften uden at miste fokus og overblik. En vis orden og struktur er nødvendigt ligesom du også skal kunne begå dig med en computer.
Erfaring fra fitnessbranchen er et stort plus, gerne med holdtræning. For denne rette person med den rette indstilling og ledelsesstil er brancheerfaring mindre vigtigt. Dog forventes du at have erfaring med træning.
Beskriver dette dig?Som personaleleder:
● Du er en leder, der opnår opbakning gennem din værdibaserede ledelsesstil
● Du kan lide at udvikle mennesker, både personale og medlemmer
● Du er ’hands on’ og ikke bange for selv at tage fat
Som centeransvarlig:
● Du arbejder selvstændigt og løsningsorienteret
● Du arbejder målrettet mod vores fælles mål
● Du er vedholdende også med rutineopgaver
Stillingen som centerleder hos Fitness United indebærer stor grad af frihed under ansvar, hvor du selv får lov at præge ’dit’ center. Da vores servicekoncept er meget kundeorienteret, vil det meste af din arbejdstid være i frontlinjen, så du skal forvente at være meget synlig og også bidrage med knofedt. Ligeledes repræsenterer du centret på de Sociale Medier og besvarer medlemshenvendelser på forskellige digitale platforme.
Et af dine vigtigste mål er et skarpt og topmotiveret team, og du vil derfor også blive ansvarlig for rekruttering og udvikling af dit personale. Du er overordnet ansvarlig for vagtplaner og orden samt vedligehold i centret. Derudover har du også ansvar for opgaver relateret til løn, rykkere og løbende kontrol og orden i forhold til medlemsbasen.
Vi tilbyder● Arbejde i en veldrevet virksomhed som sætter mennesker
og værdier meget højt
● En stor variation af arbejdsopgaver og selvstændighed
i udførelsen
● Løn og vilkår efter kvalifikationer
● Mulighed for, gennem gode resultater, at opnå en
attraktiv bonus
Ansøgning sendes til ejer Thomas Arentsen. For spørgsmål, kontakt
thomas@fitnessunited.dk Ansøgninger vil blive behandlet løbende
Fitness United blev etableret i oktober 2021 og er en lille og veldrevet fitnesskæde med to centre i hhv Aarhus og Aalborg. Vi lægger stor vægt på at vores centre er rene, ryddelige og har en høj kvalitet på udstyr og hold. Vores medlemmer bliver mødt af en venlig og imødekommende atmosfære.